Byrum i Carlsberg Byen

Bykvarteret gemmer på intet mindre end 25 byrum og haver, som beboere og besøgende kan få glæde af, når de færdes i området. Byrummene er ikke skabt ved et tilfælde, men er nøje planlagt for at give dig den bedste oplevelse. Her er et udpluk.

J.C. Jacobsens Have -

Nogen siger, at J.C. Jacobsens Have minder dem om Central Park i New York, fordi naturen smelter sammen med storbyen. Dét må du selv vurdere, men haven er i hvert fald en grøn oase i det nye bykvarter med høje trætoppe og skjulte kroge, hvor du kan holde en grøn tænkepause og puste ud for en stund, samtidig med at du er midt i byen. Læs mere om parken

Bryggernes Plads -

Bryggernes Plads er omkranset af gamle og nye bygninger og bliver et af bykvarteres mest centrale pladser med café, hotel og butikker ud til den brostensbelagte plads med smukke dynamiske former, brosten og et skulpturelt springvand. Til Bryggernes Plads

Fadet -

I Fadet, lige ved historiske J.C. Jacobsens Have, mødes byen og det grønne. På den lille plads finder du både vinbar, kaffebar og italiensk restaurant - alle med udeservering. Mere om fadet

Kildepladsen -

Kildepladsen er en urban og grøn plads midt i Carlsberg Byen mellem historiske og nye bygninger og populære spisesteder. Besøg Kildepladsen

Kammas Have -

I den nordlige del af Carlsberg Byen, på grænsen til Frederiksberg og det smukke Bakkehuset, ligger den gamle guldalderhave, Kammas Have. Nu har vi gjort den grøn igen, så du kan nyde de rolige omgivelser. Mere om den gamle have

Franciska Clausens Plads

Op ad Maskincentralens solbeskinnede teglfacade bygges trapper og små steder, man kan sidde og nyde pladsen, der er opkaldt efter den danske kunster, Franciska Clausen. Pladsen ligger lige mellem de fredede bygninger, Maskincentralen og Kedelhallen, der tilbage i bryggeritiden samlede alle kraftkilder til bryggeriet på ét sted. Læs mere om det aktive byrum mellem fredede bygninger
Byliv i Carlsberg Byen

Kedelpladsen -

Med sin placering på hjørnet af Bohrsgade og Lagergade – lige ved siden af Kedelhallen – bliver Kedelpladsen helt central for oplevelsen af Carlsberg Byen, og her åbner flere restauranter og butikker. Kedelpladsen

Ottilia Jacobsens Plads -

Ottilia Jacobsens Plads finder du mellem Ny Carlsberg Vej og Bryggernes Plads. Boligerne i Theodora Hus har kig ud over den intime plads, mens gadeplan rummer café og restaurant med udeservering på pladsen. Læs mere om pladsen

Østen for Humlen -

Det grønne, hyggelige byrum i smørhullet mellem de historiske rækkehuse i Humleby og Krøyer Hus byder på både boldbane, legeplads til de små og plads til at slappe af på græsset. Besøg Østen for Humlen

Købkes Plads -

På Købkes Plads er der et mangfoldigt byliv med plads til, at du kan tage en kop kaffe på en af caféerne i solen, mens børnene render rundt på pladsen. Pladsens form minder om et udendørs amfiteater, som indbyder til events, der kan finde sted i midten af "arenaen".  Nysgerrig? Læs mere her

Thorvald Bindesbølls Plads -

Midt på Thorvald Bindesbølls plads står den gamle, fredede bygning, Halmlageret, som bliver omdrejningspunktet for et livligt byrum med fokus på kultur, sport og fritidsaktiviteter.  Læs mere om samlingspunktet her

Vesten for Humlen

Mellem Scherfig Hus, Købke Hus og de historiske rækkehuse i Humleby løber et grønt parkstrøg langs boligerne og forbinder på fineste vis det nye og gamle byggeri. Parkstrøget kaldes Vesten for Humlen, og her kan man følge naturen og årstidernes skiften lige uden for sine vinduer, selvom man bor midt i storbyen. Læs mere om det grønne parkstrøg

Bag Elefanterne -

Området bag den ikoniske Elefantport på Ny Carlsberg Vej gemmer på en lille oase med plads til fordybelse, en hyggelig gåtur med kig til de gamle bygninger og industri-levn eller et besøg på en af caféerne, der etableres ud til pladsen.  Læs mere om den snoede plads

Tapperitorvet -

Trafik, energi, puls og masser af mennesker kendetegner Tapperitorvet, der forbinder Vesterbro og Valby via supercykelstien og resten af Storkøbenhavn via Carlsberg Station. Kigger du forbi en solskinsdag, ser du de unge mennesker, der nyder solen og en sludder på kanten af de grønne plateauer midt på torvet. Byens trafikale knudepunkt
Mennesker på Tapperitorvet
Byliv i Carlsberg Byen

Humletorvet -

Som en lille, hyggelig lomme ved siden af det travle Tapperitorv ligger Humletorvet, hvor du kan besøge spændende forretninger og lækre madsteder. Under tre store "paddehatte" finder folk ly for regnen, og på taget af paddehattene er der plantet grønne planter, som kan skimtes, når man bevæger sig rundt på torvet. Læs mere om Humletorvet

Legepladser i Carlsberg Byen -

I Københavns nye bykvarter er der allerede mange legepladser og -områder for de mange familier, der er flyttet til eller bor i nærområdet Se legepladserne her