Velkommen til grønne Kammas Have
I den nordlige del af Carlsberg Byen, på grænsen til Frederiksberg, ligger grønne og rolige Kammas Have som en grøn oase mellem nye og historiske bygninger.
Kammas Have, som også var en grøn oase, da Kamma Rahbek boede i Bakkehuset og etablerede den i starten af 1800-tallet, er renoveret og blomstrer nu igen.
Opland Landskabsarkitekter har forlænget den oprindelige Kammas Have med snoede parkstier og beplantningen med træer, buske, græsser og stauder i Carlsberg Byens nordøstlige hjørne. Her kan du nyde både synet og duften af de grønne planter, når du går en tur, holder picnic eller leger med børnene i den grønne plet mellem Fristrup Hus og Ottilia Hus.
Beliggende lige ved Kammas Have er daginstitutionen Bag Elefanterne, og institutionens legeplads er åben for alle udenfor deres åbningstid.
Vil du gå en tur i rolige Kammas Have, kan du få en rutevejledning til den grønne oase lige her.