Bag Elefanterne
Det er ikke kun pladsens navn 'Bag Elefanterne', der emmer af bryggerihistorie, for på pladsen finder du også en række historiske bygninger.
Det smalle, hyggelige byrum Bag Elefanterne var en af de første pladser, der stod færdig i Carlsberg Byen, og som navnet antyder, er det opkaldt efter sin placering bag den ikoniske Elefantporten.
Midt på den asfalterede plads står bryggeriets gamle masktanke, Seksløberen, der er en del af den industrielle kulturarv i kvarteret, og herfra kan du spejde mod de historiske bygninger som Det Grå Hus og Ny Carlsberg Bryghus, der omkranser byrummet.
Blandt de historiske bygninger Bag Elefanterne finder du flere anmelderroste spisesteder. Hos gastropubben Carls Øl- og Spisehus finder du et stort udvalg af øl og mad, ved Surt kan du få en af Europas bedste pizzaer, mens Kōnā serverer udsøgt japansk-inspireret mad.
Vil du lægge vejen forbi spisestederne og de historiske bygninger Bag Elefanterne, kan du få en rutevejledning til byrummet lige her.