Olivia Hus er beliggende ud til Bryggerhesten og Husbryggeriet Jacobsen, og flytter du ind her, bliver du genbo til det historiske bryggeri.
Vilhelm Lauritzen Arkitekter står bag den nye ejendom, der er opdelt i fem mindre byhuse i forskellige lyse teglsten, som spejler husbryggeriets facade med bl.a. røde tegldetaljer i hjørnerne. Arkitektonisk hænger Olivia Hus sammen med karréen Nebelong Hus på den anden side af Fadet, og mod øst fortsætter længehuset i Rothe Hus.
Boligerne i Olivia Hus er fra 2-5 værelser fra 63-113 m2, og alle lejligheder har altan, terrasse eller tagterrasse mod syd med udsigt til det historiske bryggeri. Nogle af boligerne har også en fransk altan eller en karnap på nordsiden mod Fadet, som giver lys og udkig.
Fra boligerne i Olivia Hus er der kun få meter over til Carlsberg Byens største park, J.C. Jacobsens Have med springvand, snoede stier, små bakker og et væld af forskellige blomster, buske og træer.
Se alle boligerne ved at klikke dig rundt i ejendommen herunder, og hent brochurer om Olivia Hus og prøv de forskellige tilvalgsmuligheder ved hjælp af vores helt nye visualizer længere nede på siden.