Kjeldahl Hus 5 værelses lejlighed

Flytteguide: Tips til en nem flytning

Der er mange ting at holde styr på, når man står overfor at skulle flytte både møbler, tøj og familie ind i et nyt hjem. Vi giver dig derfor her en flytteguide, som kan hjælpe dig på vej til en nemmere flytning.

Når du har købt en projektbolig i Carlsberg Byen, byder vi indenfor til sociale arrangementer, sender løbende opdateringer af byggeriet, invitationer til events i dit nye bykvarter, tips til flytning og meget mere.

Uanset om du skal flytte langt eller blot rundt om hjørnet, er det dejligt og spændende at skulle flytte ind i et nyt hjem, men der er også en masse ting, der skal ordnes, huskes og gøres. Det kan være svært at holde styr på alt det, man skal huske, når man skal flytter ind et nyt sted, og spørgsmålene kan være mange.

Derfor giver vi dig her en simpel flytteguide til at hjælpe dig på vej både før du flytter, og når du er flyttet ind i din nye bolig i Carlsberg Byen.

Før du flytter ind

Flytningen
Hvis du skal have flyttet mange, store eller tunge ting langt, kan det være en god idé at bestille flyttemænd i god tid, undersøge de bedste priser og forsikringer. Hvis du derimod har færre ting eller ikke skal flytte så langt, kan du selv køre flere gange eller alternativt leje en trailer hos din lokale tankstation eller byggemarked. Husk at reservere i god tid, så du er sikker på at have traileren den dag, du skal bruge den. 

Sådan pakker du bedst
Når du skal pakke dine ting, er det en god idé at alliere sig med en masse flyttekasser. Sørg for at pakke alt i kasser - også planter - og undgå at pakke i plastikposer eller tasker. Flyttekasser er både sikrere og nemmere at håndtere i flytningen, men også når du skal pakke ud.

Pak separate kasser med ting, der skal være tilgængelige, når du kommer frem, såsom tøj, madvarer og toiletartikler. Markér også alle kasserne med de rum, de hører til i, så  det bliver nemmere og hurtigere at pakke ud. 

Sørg for at pakke tunge ting, som eksempelvis bøger, i bunden af kassen og kun cirka 1/3 op. Fyld derefter kassen med lette ting. Husk at pakke tallerkener og andre andre skrøbelige ting ind i avispapir eller bobleplast.

Projektsalg Vogelius Tårn udsigt J.C. Jacobsens Have

Efter indflytning

Ændr din folkeregisteradresse
Der er rigtig mange mennesker, som skal have besked, når du flytter. Husk især at melde din flytning til folkeregisteret senest fem dage efter, du er flyttet ind. Tjek desuden om din eventuelle arbejdsgiver eller diverse abonnementsordninger også skal have besked.

Sæt navn på din postkasse
Husk at sætte navn på din nye postkasse og dør, så du undgår at din post forsvinder, når du er flyttet ind i din nye bolig.

Vælg ny læge
Hvis du flytter kommune, skal du vælge ny læge samt tandlæge. Det er gratis at skifte, og du kan frit vælge blandt udbyderne i din kommune som du kan finde på Borger.dk.

Forsikring
En ny bolig kræver ofte nye forsikringer. Tjek med dit forsikringsselskab, om du skal have ny forsikringsordning i dit nye hjem.

Hvis du har yderligere spørgsmål om din bolig eller Carlsberg Byen, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til du flytter ind i dit nye hjem i Carlsberg Byen!

historie i carlsberg byen

Når fortid, nutid og fremtid forenes -

Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på.  Mærk historiens vingesus

Byrum i Carlsberg Byen -

Der bliver i alt anlagt 25 byrum og haver i Carlsberg Byen, og mange af dem står allerede klar nu. Nogle er store, åbne pladser med liv og udendørsservering fra de nærliggende caféer, som man kender det fra indre København. Andre byrum er gemt mere af vejen - til dem, der har brug for en stille stund. Se de 25 byrum
Krøyer Hus, Carlsberg Byen, Grønt, København, rækkehuse