Historien om kedelhallen

En af de mest markante og smukke bygninger i Carlsberg Byen, Kedelhallen, blev i løbet af bryggeritiden opført for at samle al energiproduktion ét sted. Nu bliver bygningen forvandlet til et nationalt kulturelt knudepunkt.

I den historiske bryggeritid var energiproduktionen til hele bryggeriet fordelt på fem kedelhuse, men de blev slået sammen med Kedelhallens opførsel i 1920'erne. Her blev Kedelhallen, der i dag er fredet, sammen med Maskincentralen et energiforsyningscenter, der leverede både køling og varme, elektrisk lys samt kraft til hele bryggeriet.

For at kullet kunne blive omdannet til damp i de store kedler, skulle det både gennem elevatorer, siloer og transportbånd for til sidst at ende på ristene, hvor udtømningen af asken foregik. Al røg kom herefter ud gennem de fire skorstene, der stadig troner over kvarteret i dag.

En af de ting, der gjorde Kedelhallen til et af de mest gennemførte anlæg i verden, når det kommer til hygiejne, var den måde, den var konstruereret på. Hverken kul, aske, ild eller røg kunne ses i bygningen, og på den måde undgik man i højere grad, at medarbejderne blev syge.

FRA FUNKTIONEL INDUSTRIARKITEKTUR TIL KULTURELT KNUDEPUNKT

Kedelhallen anses for at være et af periodens væsentligste arkitekturværker i Danmark, og det er et af sin samtids stærkeste eksempler på funktionel industriarkitektur.

Bag den unikke industribygning står arkitekten Carl Harild, der også er manden bag Mineralvandsfabrikken og Maskincentralen, og med disse bygninger har han i den grad sat sit præg på arkitekturen i Carlsberg Byen.

Nu transformeres Kedelhallen til Danmarks nationale samlingspunkt for dans og koreografi. Dansehallerne flytter nemlig tilbage til Carlsberg Byen og ind i den 4.600 kvadratmeter store bygning og skaber et nationalt kulturelt knudepunkt i hjertet af Carlsberg Byen. I bunden af Kedelhallen kommer der også to lejemål til café eller restaurant med udeservering på den nye Franciska Clausens Plads.

Et bykvarter med alt, du har brug for -

Få et overblik over kvarteret lige her: Daginstitutioner, uddannelsessteder, butikker og en guide til en dag i Carlsberg Byen. Få overblik over byen her

Køberkartotek: På udkig efter nyt hjem?

Måske drømmer du om et stort køkken-alrum, hvor I kan være sammen om madlavningen? Måske er det egen altan eller terrasse, der lokker? Det hele kan fås her, og som et ekstra plus venter den unikke kombination af historie, arkitektur og byens pulserende liv lige udenfor jeres nye hoveddør. Få info om nye boliger før alle andre
Fadet Byrum Pasteurs Tårn