Hart slår dørene op i Carlsberg Byen

1. juli 2024
Den ultrapopulære bager slår dørene op til en ny butik i fredet bygning i hjertet af Carlsberg Byen.

Nu er der endnu en god grund til, at du skal tage til Carlsberg Byen for at købe dit bagværk: Hart Bageri slår nemlig dørene op ved Franciska Clausens Plads i bunden af den fredede Kedelhallen.

Åbningen af det nye bageri er allerede i morgen, tirsdag d. 2. juli, og de vil have åbent hver dag fra kl. 8.00.

"Carlsberg Byen er en historisk og livlig del af byen, og vi er særligt begejstrede for at åbne nu, mens området gennemgår denne forvandling og finder sin nye identitet i et stadigt forandrende København. Vi ser frem til at finde vores plads i fællesskabet i vores nye hjem i Kedelhallen. Kom og besøg os snart!" lyder det fra Hart om åbningen i Københavns nye bykvarter.

Hart får masser af udeservering på den solbeskinnede nye Franciska Clausens Plads, og bliver det første sted, du kan besøge i den fredede Kedelhallen. Snart slår også bryggeriet ÅBEN dørene op som nabo til Hart, og i slutningen af august inviterer Dansehallerne indenfor til stor åbning af deres nye kulturelle samlingspunkt.

Se alle butikkerne i Carlsberg Byen -

Tjek oversigten over kvarterets butikker og oplevelser lige her og lad dig inspirere til, hvor turen skal gå hen næste gang.  Se butikkerne her

Se kvarterets restauranter -

Få inspiration til kvarterets bedste kaffested, prisvindende surdejspizzaer, roof top-restaurant, ikonisk smørrebrød, vinbar, italiensk cuisine, økologisk brunch og meget mere her. Måske finder du din nye favorit? Lad dig inspirere