Modeuge i Carlsberg Byens fredede rammer

14. august 2018
To af Carlsberg Byens fantastiske fredede bygninger lagde i sidste uge rammerne for to spændende kulturelle begivenheder under Copenhagen Fashion Week 2018.

Det over 100 år gamle bryghus, Ny Carlsberg Bryghus, og dets smukke kobberkedler satte i år scenen for Copenhagen Fashion Weeks officielle åbningsmiddag - en tradition under modeugen, der normalt afholdes på Københavns Rådhus. I år var festen rykket til Carlsberg Byen. Her i Carl Jacobsens historiske bryggeri kunne gæsterne nyde deres velkomstdrink blandt de skinnende kobberkedler, mens musikken flød fra højtalerne, og den rå industrielle underetage skabte rammerne for middagen.

Derudover blev toppen af den fredede Maskincentral, også kaldet ”Hobbitbo” pga. de store runde vinduer, onsdag forvandlet til én lang catwalk, da designeren Mark Tan holdt sit modeshow her. Det fantastiske rum var med dets helt rå betongulve og -vægge med til at skabe en helt fantastisk stemning i den historiske bygning.

Læs mere om Copenhagen Fashion week i Carlsberg Byen her.

Billedkreditering: Philip Høpner & Copenhagen Fashion Week

  

Bæredygtigt tøjmarked i Carlsberg Byen -

Den 19. august afholder Copenhagen Fashion Week deres bæredygtige CFW Fashion Market i Kulturgeneratoren. Her kan du shoppe unikke styles fra danske brands, alt sammen i en god sags tjeneste. Når du køber, støtter du nemlig Red Barnets landsindsamling. Læs mere her
bryghuset i carlsberg byen

Ny Carlsberg Bryghus -

Det nu fredede bryghus blev i 1901 opført af Bryggersønnen Carl Jacobsen, der havde et ønske om at skabe smukke omgivelser for sine ansatte, og hele stilen er florentinsk renæssance. Læs mere om Bryghuset

Maskincentralen -

Carlsberg har historisk været selvforsynende med elektricitet og varme og kunne sågar bistå det øvrige København med elforsyning, hvis det skulle blive nødvendigt. Læs her om den fredede bygning, der i flere årtier samlede alle kraftkilder. Læs mere om den historiske bygning