Kunstsalonens sidste udstilling i mineralvandsfabrikken
Den kreative legeplads for alverdens kunstnere, Carlsberg Byens Galleri &
Kunstsalon, har allerede afholdt over 50 events og udstillinger i de rå og
åbne lokaler i Mineralvandsfabrikken - men nu afholdes den
sidste kunstudstilling, når 132 kunstnere fra hele verden udstiller deres
særskilte malerier d. 8., 15., og 22. september 2017.
Men, fortvivl ej! Selvom udstillingen er den sidste i Mineralvandsfabrikken, kan du stadig glæde
dig til mere kunst i Carlsberg Byens Galleri & Kunstsalon, når hele det kreative rum
flyttes til nye, store lokaler i den gamle, fredede
bygning, Maskincentralen, som der er øremærket til kulturaktiviteter.
Så kom og vær med, når Carlsberg Byens Galleri & Kunstsalons sidste udstilling i Mineralvandsfabrikken bliver skudt i gang. Ferniseringen sker fredag d. 8 september klokken 17 - 22 med et brag af en efterfest til klokken 05. Vi glæder os til at se dig!