Hvad end du og dine kolleger er på cykel, i bil eller med offentlig transport, så får I let ved at komme til og fra kontorlokalerne i Forchhammer Hus.
De nye kontorlokaler er nemlig placeret midt i mellem Carlsberg Station og metroen på Enghave Plads, mens bydelens største parkeringskælder med næsten 900 pladser folder sig ud under ejendommen.
Ikke nok med de gode parkering- og adgangsforhold, så finder du et pulserende byliv, når du træder ud ad hoveddøren. Her ligger byrummene Kildepladsen, Kedelpladsen og Flaskehalsen med blandt andet flere spisesteder velegnet til forretningsfrokoster eller et sted, hvor jeres virksomhed kan hænge ud efter fyraften.
Roche, en af verdens førende sundhedsvirksomheder, er i dag rykket ind i Forchhammer Hus, der byder på kontorlokaler med åbne arealer, hvilket giver mulighed for at opsætte vægge og indrette kontorer og møderum – hvis dette ønskes.
Ejendommen er energimærke A2015.
Se priser, plantegninger og meget mere om Forchhammer Hus ved at downloade prospekt øverst på siden. Du kan også kontakte os for at høre mere.