Der er i den grad noget at nyde på Tramonto Rooftop.
Ikke nok med at du kan forkæle smagsløgene med autentiske italienske retter fra det åbne køkken, der blandt andet har hjemmelavet brød, pasta og mozzarella på menuen, så kan du også opleve end 360 graders udsigt over byens tage.
Ude såvel som inde kan gæsterne nyde synet over byen, lækker italiensk cuisine og cocktails i baren. Hen mod aftenen udvikler den store tagterrasse med 150 siddepladser sig til bar- og loungeområde, og udsigten over Københavns funklende lys bliver bestemt ikke dårligere med en god cocktail i hånden.