Jordbærkager, græskarbrød, blåbærtærter, chokoladeboller, croissanter, tebirkes ... Og listen fortsætter. Vi har alle sammen en bestemt årsag til at lægge vejen forbi Lagkagehuset, og i Lagkagehuset på Tapperitorvet bugner hylderne med et utroligt lækkert sortiment.
På hjørnet bag de funklende flaskegrønne klinker på facaden ligger Lagkagehuset i solskinnet. De søde mennesker bag disken sørger for at sprede godt humør sammen med duften af friskbagt brød ud over Tapperitorvet, der er den livlige plads udenfor bageren.
Indenfor er der et stort, venligt kundeområde med masser af plads i vinduerne, så I kan sidde og nyde hindbærsnitten i ro og mag, mens I betragter de mange mennesker, der passerer forbi på pladsen udenfor.
Carlsberg Byen er et levende kvarter, hvor man bor, arbejder, hænger ud, cykler igennem, klarer sine indkøb, tager en kaffe, uddanner sig og løber en tur. Her ligger butikker op ad kontorer, og boliger op ad uddannelses- og daginstitutioner. Gå på opdagelse i det nye københavnerkvarter, som allerede er godt besøgt og befolket. Kom tæt på kvarteret
Når fortid, nutid og fremtid forenes -
Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på. Mærk historiens vingesus