Vi skal have lyst til at opholde os i byens rum
Når flere mennesker flytter til København, er det vigtigt at skabe pladser, gårdrum og gader, hvor børn og voksne trives. De fysiske byrum påvirker nemlig livet i byen. Det fortæller Kristian Skovbakke Villadsen, Arkitekt MAA og partner i Gehl Architects.
Hvorfor er det, at nogle gader og pladser er tomme, mens andre er fyldt af mennesker?
Det har vist sig, at det er meget andet end de æstetiske kvaliteter, som har indflydelse på, om et byrum bliver værdsat og brugt.
”Hvis vi vil have mennesker til at opholde sig i et byrum, skal vi give dem mulighed for at sidde, stå, se, tale, høre og udfolde sig, og samtidig beskytte dem mod det, der forhindrer ophold. Det kan blandt andet være trafik, blæst, regn og støj”, siger Kristian Skovbakke Villadsen.
Planlægningen af aktiviteter på pladserne, samt udformningen af bænke, facader, belægninger, belysning og mange andre elementer er med til at invitere til ophold i byrummet og giver det en både praktisk og social funktion.
Andre mennesker gør os trygge
I dag er der enighed om, at der er nogle helt særlige kvaliteter, der kendetegner et byrum, der er behageligt at opholde sig i. Hos Gehl arbejder de med 12 kvalitetskriterier og de bruges til at vurdere om et eksisterende eller planlagt byrum vil fungere i praksis for de mennesker, som skal bruge det. Kun ét af disse kriterier handler om den æstetiske udformning af byrummet.
Ifølge Kristian Skovbakke Villadsen er tryghed og komfort vigtigst, når man skal skabe et byrum, der er behageligt at opholde sig i – og hvis de er det, så kan vi nyde æstetikken.
”I byens rum møder vi andre mennesker, og det gør os trygge. Analyser viser, at vi som mennesker synes, der er liv i et byrum, hvis vi kan se 14-16 mennesker af gangen. Uanset om vi er i en storby som New York eller i en lille by som Arendal i Norge. Derfor skal vi designe byrum, der inviterer os til at gøre ophold”, siger Kristian Skovbakke Villadsen.
Læs mere om Gehl Architects studier af byliv her.
Bonusinfo
- På Aker Brygge i Oslo udskiftede man de gamle enkeltbænke med nye parisiske, dobbeltbænke. Det gennemsnitlige antal siddende personer i tidsrummet 12.00-16.00 steg med 122% - altså mere end en fordobling.
- På Strøget i København undersøgte grundlægger af Gehl Architects, Jan Gehl, at den hurtigste person bevægede sig 100 meter på 48 sekunder, hvorimod den langsomste var 137 sekunder om at tilbagelægge samme distance.
- Gehl Architects registrerede, hvordan 8000 personer bevægede sig i Strædet i København K og på Kay Fiskers Plads i Ørestaden. I det centrale København var der 2-300 personer, der opholdt sig samtidig i gaden, hvorimod det samme antal var 15 i Ørestaden.
