Transformationen af gamle bygninger til nye

I Carlsberg Byen bygger vi ikke blot nyt, men transformerer også de fredede og bevaringsværdige bygninger. De gamle historiske bygninger får nyt liv og nye funktioner, men bevarer samtidig deres stemning og sjæl, der vidner om en spændende bryggerhistorie.
I Carlsberg Byen har vi stor respekt for den historie, der eksisterer her på den gamle bryggerigrund, og for de mange fantastiske bygninger, der har haft vigtige funktioner under bryggernes tid. Vi passer på kvarteret og bygger ikke bare nyt, men arbejder med at transformere de mange fredede og bevaringsværdige bygninger, så de kan bruges til nye formål.

Et godt eksempel er det transformerede Dipylon Hus: I samarbejde med Arkitema er den gamle silobygning blevet forvandlet til et moderne kontorhus, hvor det arkitektoniske særkende og industrielle udtryk er bevaret, samtidig med at bygningen er gjort anvendelig til moderne kontorbrug. F.eks. indgår de oprindelige maltsiloer som tydelige bygningsdele i tegnstuelandskab og møderum.

FRA HISTORISK INDUSTRI TIL MODERNE BYLIV

Den gamle Lagerkælder 3, der oprindeligt blev brugt som lageropbevaring, er blevet transformeret til et flot nyt hotel, Hotel Ottilia. I forvandlingen er de smukke originale guldskiver på facaden bibeholdt, og de indvendige siloer er bevaret og har fået ny funktion. I den tilstødende Dipylonporten er der indrettet lounge, hvor overflader og urværk er forblevet synlige, og i Maltmagasinet indrettet restaurant både under og i de gamle ”store” siloer.

Derudover genskaber vi også bygninger til deres oprindelige udseende, som ved Det Grå Hus fra 1860, hvor gamle mursten fra Søndermarkshuset er blevet genanvendt for at genskabe dets oprindelige udseende, efter at det i 1970 blev udvidet og ombygget. I Gærkælderen vil det gamle klokketårn indgå som opgang til kontorer, og forbygningen bevares ligeledes.

Også i den gamle Mineralvandsfabrikken er gamle produktionslokaler omdannet til boliger, kontorer og butikker. Søjler og bjælker forbliver synlige, og det gamle hestetrug er genanvendt i det nye gårdrum.

Blandt de mange byggerier, der skyder op i Carlsberg Byen, består 15 % af fredede og bevaringsværdige bygninger fra det oprindelige bryggeri. Mange af disse er udlagt til kulturelle aktiviteter, idræt og institutioner til glæde for byens beboere og besøgende.

Når fortid, nutid og fremtid forenes -

Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på.  Mærk historiens vingesus

Mineralvandsfabrikken: Arkitekten fortæller om forvandlingen -

Det er den prisvindende arkitekt Dorte Mandrup, der står bag transformationen fra frabrik til boliger. Her kan du få hendes tanker og overvejelser bag og se hvilken fransk arkitekt, der også er hentet inspiration hos. Læs om de arkitektoniske overvejelser her