De Hængende Haver

Alle der har besøgt J.C. Jacobsens Have for at se æresboligen eller blot nyde roen har bemærket den levende og fascinerende facade, der tårner sig op mellem haven og det øvrige bykvarter. Men hvorfor skulle noget så spektakulært bygges for enden af en produktionshal? 
Med sin buede form og særprægede murværk er bygningen De Hængende Haver et af de mest markante bygningsværker fra 1960'ernes danske arkitektur. Byggeriet er opført i 1967/69 af arkitekten Svenn Eske Kristensen, som bl.a. også har tegnet Lagerkælder 3 på Pasteursvej med de ikoniske guldskiver på facaden.
 
Opgaven til Svenn Eske Kristensen lød bl.a. på, at han skulle skabe en facade på bygningen Ny Tap ud til J.C. Jacobsens Have der medførte, at der ikke fremtidigt ville kunne bygges videre ind i havearealet til æresboligen. Desuden skulle det sikres, at facaden ikke lod bryggeriarbejderne kigge direkte ind i æresboligens have.
 
Svenn Eske Kristensen løste opgaven ved at bygge facaden op i 13 vertikale, forskudte afsnit, der gav plads til vinduer mellem skallerne, så der er udkigsmuligheder til siderne i stedet for ind mod haven. Facaden udførte han i det særlige mønstermurværk med skråtliggende mursten, der foruden et rustikt udseende giver den karakteristiske skyggedannende facade, som Praksis Arkitekter med stor succes har videreført i de tilstødende nye Forskerboligerne.
 
De Hængende Haver er i dag fredet af Kulturstyrelsen, og i dag er den smukke facade bygget på Københavns Professionshøjskole, hvor 10.000 studerende hver dag holder til.

Nutidens naboer

Er du en tur forbi J.C. Jacobsens Have for at se det smukke bygningsværk, er der flere ting få minutters gang derfra, der også er et besøg værd: Går du ud ad haven mod nord, kommer du forbi Coffee Collective ved Fadet og kan se flere af de fredede og historiske bygninger på den gamle bryggerigrund: bl.a. Den Snoede Skorsten, Kedelhallen og Maskincentralen.

historie i carlsberg byen

Når fortid, nutid og fremtid forenes -

Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på.  Mærk historiens vingesus

Grønne områder -

De Hængende Haver er et smuk arkitektonisk bindeled mellem det pulserende byliv på den ene side og den grønne, fredelige natur på den anden. Fra J.C. Jacobsens Have tager bygningen sig allersmukkest ud, når du står lige ved den lille sø i midten af haven. Den gemte, grønne perle i det nye bykvarter