Smag åbner i Carlsberg Byen

7. marts 2025
SMAG åbner i Carlsberg Byen med frisklavet, sund hverdagsmad til både lokale og besøgende.

Efter 20 år på Nørrebro har den populære restaurant SMAG valgt at tage næste skridt – og det sker i Carlsberg Byen. Snart slår de dørene op på den gamle bryggerigrund, hvor de vil servere frisklavet, nærende og smagfuld mad til både lokale beboere, erhvervsliv og besøgende.

“Vi faldt pladask for Carlsberg Byen, fordi det er en bydel i konstant bevægelse – en levende blanding af kultur, erhverv, boliger og institutioner. Vi har gået ture her, spist, talt med beboere og virksomheder i halvandet år, før vi fandt det helt rigtige sted for os,” fortæller holdet bag SMAG.

Et madhus med noget for alle

Med åbningen i Carlsberg Byen udvider SMAG både sit koncept og sit udbud. Ud over de velkendte salater, sandwiches, varme retter og plantebaserede muligheder, vil restauranten for første gang også tilbyde morgenmad – alt sammen lavet med fokus på sæsonens grønt og gode råvarer.

“Vi prædiker ikke frelse eller fanatisme, men vi føler os forpligtet til at tilbyde et sundere alternativ til morgenmad, frokost og aftensmad – et alternativ, der simpelthen er bedre end resten,” lyder det fra SMAG.

SMAG åbner på Kedelpladsen 2 i Carlsberg Byen til maj, og du kan både tage din mad med to-go eller spise på stedet.

Se kvarterets restauranter -

Få inspiration til kvarterets bedste kaffested, prisvindende surdejspizzaer, roof top-restaurant, ikonisk smørrebrød, vinbar, italiensk cuisine, økologisk brunch og meget mere her. Måske finder du din nye favorit? Lad dig inspirere

Se alle butikkerne i Carlsberg Byen -

Tjek oversigten over kvarterets butikker og oplevelser lige her og lad dig inspirere til, hvor turen skal gå hen næste gang.  Se butikkerne her