Høffdings Tårn 100 meter Carlsberg Byen

Snart udsolgt af boliger i Carlsberg Byen

9. september 2024
Mens de sidste mursten er ved at blive lagt i Carlsberg Byen, er det også ved at være sidste chance for at købe en projektbolig på den historiske bryggerigrund.

Næste år er de sidste projektboliger i Carlsberg Byen klar til indflytning, og interessen for boligerne i Københavns nye bykvarter er stor: Ved årets begyndelse var der knap 400 projektboliger på markedet, og nu kan vi melde under 80 projektboliger tilbage, der ikke er solgt eller reserveret.

"Vi er utroligt stolte af den store interesse, der fortsat er for at flytte til Carlsberg Byen. Det nye bykvarter er ikke kun et sted at bo, men et sted at leve med et levende bymiljø, grønne områder, restauranter, caféer og kulturelle tilbud lige uden for døren. Vi ser frem til at byde endnu flere beboere velkommen til et nyt bykvarter i særklasse," fortæller Jens Nyhus, adm. direktør hos Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S. 

De sidste projektboliger, der er til salg i Carlsberg Byen har alle indflytning i første halvdel af 2025, og er de sidste byggerier, udviklingsselskabet opfører på området, før Københavns nye bykvarter står færdigt.

Der kommer ikke flere projektboliger til salg, og drømmer du om at flytte til Carlsberg Byen, er det således udvalget på vores søgeside, du skal finde drømmeboligen i.

Se kvarterets restauranter -

Få inspiration til kvarterets bedste kaffested, prisvindende surdejspizzaer, roof top-restaurant, ikonisk smørrebrød, vinbar, italiensk cuisine, økologisk brunch og meget mere her. Måske finder du din nye favorit? Lad dig inspirere

Gå på opdagelse i Carlsberg Byen - 

I vores interaktive kort over Carlsberg Byen kan du klikke dig rundt og få overblik over, hvor du finder butikker, spisesteder, byrum og legepladser og meget mere. Klik dig rundt i kortet her