"Vi ønsker at være et samlingspunkt for lokalmiljøet"

18. september 2024
Home of Carlsberg vil være et lokalt samlingspunkt for de mange beboere i og omkring Carlsberg Byen. Læs her hvordan.

Kulturhistorie, det gode håndværk og oplevelser, der bringer folk sammen, er grundstenene for Home of Carlsberg, der genåbnede det gamle Carlsberg-bryggeri i december 2023 som en ny attraktion. Home of Carlsberg byder blandt andet på en stor udstilling om bryggerne J.C. og Carl Jacobsen, en stald med bryggerheste, en bryggergård samt historiske ture og ølsmagninger, der kan bookes i forbindelse med et besøg i udstillingen.

Et samlingspunkt for naboerne

Home of Carlsberg er i dag mere end en attraktion for internationale turister; det er et samlingspunkt for de lokale beboere. Med nye begivenheder og et dedikeret nabo-nyhedsbrev inviteres naboerne i Carlsberg Byen til eksklusive arrangementer, hvor de kan komme tættere på det store bryggerieventyr og lære mere om områdets rige kulturarv.
 
Alt imens Home of Carlsberg, det tidligere Visit Carlsberg, gennemgik en større modernisering, er Carlsberg Byen blomstret op med mange nye beboere og virksomheder. Hvad der før var et industrielt område, lukket for offentligheden, er nu en pulserende bydel i København. Denne udvikling har inspireret Home of Carlsberg til i endnu højere grad at fokusere på lokalmiljøet som en vigtig målgruppe.
 
”J.C. og Carl Jacobsen opbyggede et stærkt lokalsamfund herude, og den tankegang og arv vil vi rigtig gerne bygge videre på. Når vi udvikler et event, er det derfor ofte med tanke på vores naboer,” siger Tine Kastrup-Misir, direktør for Home of Carlsberg.
 

Lokale oplevelser og eksklusive begivenheder

For at nå ud til beboerne i og omkring Carlsberg Byen har Home of Carlsberg udviklet et specifikt nabo-nyhedsbrev. Her kan naboer være de første til at læse om nyheder og få fortrinsret til særlige events og rundvisninger, der åbner op for de skjulte perler i Carlsberg Byen.
 
”Vi ved, at der er mange naboer, der er nysgerrige efter at opleve de historiske steder i området. Derfor planlægger vi i løbet af efteråret flere eksklusive rundvisninger for naboerne, blandt andet på Carlsberg Museum og Business Centre, som er en del af Carl og Ottilia Jacobsens villa,” fortæller Tine Kastrup-Misir.
 

Det gode håndværk holdes i live på toppen af Valby Bakke

Som en del af at holde fast i bryggernes arv er der et stort fokus på at bibeholde de historiske håndværk, der har kendetegnet området gennem mange år. ”Det er vigtigt for os at holde fast i de traditioner, der har formet Carlsberg. Hver dag kan man som nabo opleve bryggerhestene på deres rute gennem København, og vi fortsætter med at brygge øl på toppen af Valby Bakke, så der stadig kan dufte af humle,” siger Tine Kastrup-Misir.
 
Home of Carlsberg stræber efter at skabe oplevelser, som både lokale og besøgende kan deltage i. Der er altid fri adgang til Home of Carlsberg, og langt størstedelen af deres events er gratis.
 
Bliv en del af fællesskabet og tilmeld dig nabo-nyhedsbrevet for at få adgang til særlige begivenheder og nyheder fra Home of Carlsberg. Læs mere på homeofcarlsberg.com.

Se kvarterets restauranter -

Få inspiration til kvarterets bedste kaffested, prisvindende surdejspizzaer, roof top-restaurant, ikonisk smørrebrød, vinbar, italiensk cuisine, økologisk brunch og meget mere her. Måske finder du din nye favorit? Lad dig inspirere

Gå på opdagelse i Carlsberg Byen - 

I vores interaktive kort over Carlsberg Byen kan du klikke dig rundt og få overblik over, hvor du finder butikker, spisesteder, byrum og legepladser og meget mere. Klik dig rundt i kortet her
elefantporten i carlsberg byen