I dag er en særlig dag i Københavns nye bykvarter: Udviklingsselskabet Carlsberg Byen har afholdt det sidste rejsegilde på den historiske bryggerigrund i opførelsen af Carlsberg Byen. Rejsegildet fandt sted på ejendommene Høffdings Tårn, Haslund Hus, Brandstrup Hus, Stilling Hus og Albertina Hus, der også kaldes Byggefelt 10, og som er beliggende centralt i bykvarteret ved brostensbelagte Ny Carlsberg Vej og Bohrsgade og med Kedelhallen og handelsgaden Flaskehalsen som nærmeste naboer.
Byggefelt 10 består af moderne boliger, kontorlokaler samt en række butikker og spisesteder med udeservering ud til Kedelpladsen, der bliver et centralt mødested i Carlsberg Byen.
Det sidste rejsegilde i Carlsberg Byen
Rejsegildet markerer et vigtigt skridt i færdiggørelsen af Københavns nye bykvarter, hvor visionen om at transformere den historiske bryggerigrund til en levende bydel, nu er ved at nærme sig sin afslutning.
"Det er med en blanding af stolthed og vemod, at vi i dag fejrer det sidste rejsegilde i Carlsberg Byen. Vi har gennem årene skabt en bydel, der ikke blot lever op til vores visioner, men som også er blevet et sted, hvor mennesker trives, bor og arbejder.
For 12 år siden lagde vi en ambitiøs plan for tilblivelsen af Carlsberg Byen. På dét tidspunkt var området en forladt industrigrund, og med verdens bedste masterplan i ryggen, var vi klar til at gå i gang med at bygge Københavns nye bykvarter.
24 første spadestik er siden blevet taget, og nu står vi her ved det allersidste rejsegilde nogensinde i Udviklingsselskabets tid. Det er stort. Og det er med vemod i stemmen, for nu er vi snart ved vejs ende på det projekt, vi i Udviklingsselskabet har brugt alle vores kræfter på og kæmpet for de sidste mange år," sagde Jens Nyhus, adm. direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S i sin tale til rejsegildet.
En central beliggenhed
Når de nye ejendomme i Byggefelt 10 alle er klar til indflytning i 2025 bliver det med en masse nye beboere i Stilling Hus og Høffdings Tårn, nye virksomheder i kontorlejemålene i Brandstrup Hus og i stueetagen med Kedelpladsen i centrum nye arbejder vi med en række spændende koncepter og spisesteder, vi glæder os til at løfte sløret for kan åbne.