Kom til 3daysofdesign i Carlsberg Byen

7. juni 2024
3daysofdesign løber igen i år af stablen på den historiske bryggeriggrund - og du er inviteret.

Carlsberg Byen forvandles igen år til et designhub, når den årlige designfestival 3daysofdesign løber af stablen den 12.-14. juni 2024. Tre dage fyldt med kreativitet, innovation og inspirerende udstillinger venter, og i år byder spændende brands som PP Møbler, File Under Pop, Carl Hansen & Søn og by Adelborg indenfor.

 

Carl Hansen & Søn: Vævningen af Kaare Klints ikoniske designerstol

I Carl Hansen & Søn Flagship Store i Carlsberg Byen kan du dykke ned i vævningen af Kaare Klints ikoniske Faaborg-stol og få mulighed for at opleve de traditionelle teknikker bag fransk fletning på nært hold, mens du kan udforske bl.a. English Chair af Kaare Klint, det nye VLA62 Radio House Mirror af Vilhelm Lauritzen og lanceringen af Lounge Table af Rikke Frost. Der serveres lette forfriskninger gennem dagen, og du kan deltage i en quiz med smukke præmier som en Wishbone-stol og udvalgte træ- og lædertilbehør. Vi glæder os til at se dig i Carl Hansen & Søn Flagship Store, Carlsberg Byen, Flaskehalsen 2 d. 13. juni 2024, kl. 11:00 – 18:00.

 

File Under Pop: An Artwork in Progress

Besøg File Under Pop’s butik og showroom i Flaskehalsen i Carlsberg Byen og oplev en stedsspecifik kunstinstallation skabt i samarbejde med arkitekt og kunstner Ida Tinning. Installationen udforsker Tinnings aktuelle signaturværker af flettede palmeblade med et unikt twist af File Under Pops farveunivers. Hver dag under 3daysofdesign fra kl. 16:00 til 17:00 er du inviteret til at opleve ‘An Artwork in Progress’, en live performance af Ida Tinning, hvor du får et direkte indblik i den kunstneriske praksis og håndværket bag hendes værker. Se billeder af Ida Tinning her.

 

PP Møbler: 75 år med Hans J. Wegners ikoniske design

Fejr 75-året for Hans J. Wegners mest ikoniske design, pp501 Round Chair, når PP Møbler åbner dørene til deres helt særlige udstilling. Denne jubilæumsudstilling markerer ikke kun Wegners gennembrud, men også et vigtigt kapitel i dansk designhistorie. Udstillingen kan opleves fra den 12. til 14. juni 2024, kl. 10:00 – 18:00 i PP Møbler Flagship Store, Bryggernes Plads 11,

 

by Adelborg: Femtidens detailhandel

Mød teamet bag by Adelborg og oplev fremtidens detailhandel. Her kan du blive klogere på, hvordan de bl.a. arbejder med design og bæredygtighed, og hvordan de ser fremtidens fysiske butikker. Du finder by Adelborg på Bryggernes Plads 22.

 

Kom forbi og oplev det bedste inden for moderne design og håndværk i Carlsberg Byen. Vi glæder os til at se dig!

Parkering i Carlsberg Byen - 

Kommer du i bil, kan du nemt parkere din bil i en af de mange p-kældre under kvarteret. Se hvor du kan parkere og læs mere her. Parkering

Nyheder fra Carlsberg Byen direkte i din indbakke? 

Tilmeld dig Carlsberg Byens nyhedsbrev og få ugentlige nyheder fra Københavns nye bykvarter.  Tilmeld dig her