3 boligsalg om dagen: Snart ikke flere boliger tilbage i Carlsberg Byen
I starten af denne måned kom de allersidste projektboliger i Carlsberg Byen på markedet, og siden da er det gået ekstra stærkt med boligsalget: Lige nu sælger vi tre boliger om dagen, og der er nu under 200 boliger tilbage på den historiske bryggerigrund.
"Vi hører og læser om et sløvt boligmarked, men vi oplever det stik modsatte i Carlsberg Byen. Til åbent hus har vi hver eneste søndag omkring 40-50 mennesker igennem, og vi oplever så stor interesse, at vi har i gennemsnit har solgt tre boliger om dagen de sidste par uger," fortæller Jens Nyhus, adm. direktør hos Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.
De sidste projektboliger, der er til salg i Carlsberg Byen har indflytning allerede fra januar 2025, og er de sidste byggerier, udviklingsselskabet opfører på området, før Københavns nye bykvarter står færdigt.
Der kommer ikke flere projektboliger til salg, og drømmer du om at flytte til Carlsberg Byen, er det således udvalget på vores søgeside, du skal finde drømmeboligen i.