Nye boliger: Her er de sidste lejligheder til salg i kvarterets tårne
Drømmer du om en bolig på toppen af København med en af byens bedste udsigter, har du en rigtig god grund til at læse med her.
Udviklingen af den gamle bryggerigrund nærmer sig nemlig sin afslutning, og i dag er de sidste nye boliger i kvarterets tårne blevet sat til salg. Med andre ord: Der kommer ikke flere nye højtbeliggende boliger i området. De sidste nye boliger til salg i tårnene finder du i Høffdings Tårn og Carls Tårn, og i sidstnævnte tårn er mere end 85 % af boligerne allerede solgt eller reserveret.
De to tårne rummer begge 2-5 værelses boliger og ligger i hver sin del af kvarteret. Carls Tårn rejser sig lige mellem to af kvarterets største haver, Carls Have med skulpturpark og J.C. Jacobsens Have, mens Høffdings Tårn knejser over København lige ved den historiske Ny Carlsberg Vej og Kedelpladsen, hvor der kommer flere butikker og restauranter.
Seks tårne allerede udsolgt
Når Københavns nye bykvarter står helt færdigt vil det blandt andet rumme en familie på i alt ni tårne. Seks af tårnene er allerede udsolgt heriblandt Beckmanns Tårn, hvor alle 68 boliger for nylig blev solgt.
Vil du finde dit komme hjem i de sidste højtbeliggende boliger til salg i Carlsberg Byen, kan du komme med indenfor i 80 meter høje Carls Tårn her eller se udsigten fra lejlighederne i det 100 meter høje Høffdings Tårn her.