Carls Tårn: Mere end 80 % solgt eller reserveret to år før indflytning
Lige nu er boligerne til salg i et af Carlsberg Byens sidste højhuse: Det 80 meter høje Carls Tårn.
Tårnet rummer i alt 93 boliger, der står klar i midten af 2025, og allerede nu er mange af de kommende beboere fundet i den høje beboelsesejendom. Mere end 80 % af boligerne er nemlig solgt eller reserveret i tårnet.
Lejlighederne fordeler sig fra 5. til og med 23. etage og byder blandt andet på et imponerende syn over byen, glaskarnapper og ikke mindst altaner, der med sine skydedøre forlænger stuerne i boligerne i sommermånederne.
Populære tårne: Fem udsolgt
Når Københavns nye bykvarter står helt færdigt, vil det blandt andet rumme en familie på ni tårne, og mange af tårnene er allerede udsolgte.
Alle lejlighederne i Tuxens Tårn, Dahlerups Tårn, Grønlunds Tårn, Vogelius Tårn og Københavns højeste beboelsesejendom, Pasteurs Tårn, er solgte, og i dag nyder beboerne udsigten fra de højtbeliggende boliger.
Drømmer du også om en af hovedstadens højest beliggende boliger, hvor du fra dit hjem kan nyde et storslået syn over byens tage, kan du komme med indenfor i det populære Carls Tårn lige her.