Nu åbner Carl Hansen & Søn i Carlsberg Byen
Carl Hansen & Søn har solgt ikoniske designklassikere i mere end 100 år, og nu slår de dørene op til deres nye møbelbutik i Carlsberg Byen fredag d. 14. oktober. Beliggenheden bliver i designkollektivet Flaskehalsen, og her bliver de bl.a. naboer til køkken- og møbelarkitekterne Stillark, der også slår dørene op inden længe.
Hos Carl Hansen & Søn i Carlsberg Byen kan du gå på opdagelse i danske møbelklassikere fra bl.a. Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Kaare Klint og opleve den kombination af enkelhed, æstetik, funktion og kvalitet, som virksomheden altid har været kendt og elsket for.
Få 25 % rabat på åbningsdagen
På åbningsdagen vil butikken fejre deres nye butik på den gamle bryggerigrund med 25 % rabat på ikke-nedsatte varer.
Carl Hansen & Søn åbner i Flaskehalsen fredag d. 14. oktober, på Flaskegade 2, og vi håber, I vil kigge forbi den nye butik.