Matas åbner i Carlsberg Byen
På Tapperitorvet i Carlsberg Byen, side om side med blomsterbutik, bageri, burgerjoint og meget mere, åbner d. 6. maj 2022 nu en helt ny Matas.
Butikken, der får adresse på Tapperitorvet 22 i Carlsberg Byen, bliver ikke bare en hvilken som helst Matas, men en del af Matas Life; et butikskoncept med åbne hylder, som appellerer til alle dine sanser og giver rig mulighed for at røre, føle og dufte alle produkterne.
Også i Matas er der stor begejstringen for åbningen af den nye butik: "Carlsberg Byen er noget helt særligt, og vi glæder os helt vildt til den 6. maj, hvor vi åbner. Vi har fulgt udviklingen i mange år og mener, at udviklingen er nået et punkt, hvor det giver god basis for et forretningsgrundlag," fortæller Matas' Udviklings- og udlejningschef, Linea Balshøj.
Vi glæder os til at bydestort velkommen til Matas, der bliver en naturlig del af det travle liv på Tapperitorvet på den gamle bryggerigrund.