Premiere: boligsalget i Pasteurs Tårn er startet
Med sine 120 meter bliver Pasteurs Tårn Københavns højeste beboelsesejendom, hvor altaner, karnapper og store vinduespartier trækker byen ind i boligerne. Der kommer i alt 172 lejligheder fra 5. og op til 36. etage, og her er boliger i alle størrelser; fra den hyggelige 2-værelses til den rummelige 5-værelses familiebolig.
Fra alle etager har du vidt udsyn over København og Frederiksberg og masser af lys fra de store vinduer - og når mørket falder på, skaber byens lys en mindst lige så storslået oplevelse.
Livligt byliv for foden af tårnet
Beliggenheden kan ikke være bedre, hvis man både sætter pris på byliv og grønne områder: På pladsen for foden af Pasteurs Tårn åbner caféer med udeservering, og nogle af dine nærmeste naboer bliver de fredede bygningsværker Maskincentralen og Kedelhallen, som er øremærket til kulturelle aktiviteter.
Flaskehalsen mod øst er bydelens kreative butiksstrøg, og du kommer garanteret til at mødes med vennerne på den urbane Kildepladsen ved Vesterfælledvej.
For foden er tårnet finder du desuden Carlsberg Byens største grønne område, J.C. Jacobsens Have.