Hent dine lokale, friske økogrøntsager i Carlsberg Byen
Det er konceptet, som Marc og Neel fra Seerupgaard igennem en årrække har udviklet med Økoskabet. Efter en større millioninvestering er de på vej med mere end 20 Økoskabe rundt omkring i København - og de har valgt Carlsberg Byen som den første destination på rejsen med hele tre træskabe fyldt med friske og lokale råvarer:
"At Carlsberg Byen støtter op om lokalt og Co2-venligt iværksætteri, og samtidig gør det nemt for de mange beboere i kvarteret at få topfriske varer direkte fra producenterne, viser, at Carlsberg Byen bakker op om at være en moderne og bæredygtig bydel.
Vi er umådeligt stolte over, at de første tre Økoskabe kommer til at stå på så centrale steder i byen, og vi glæder os til samarbejdet, og over at der igen udvikles store ting på området, " fortæller Marc Seerup Hansen, CEO, Chief Evangelist og Founder af Økoskabet.
En af de mange klimavenlige fordele ved Økoskabet er nemlig, at når du har bestilt lige præcis de grøntsager, som du har brug for, høstes de først derefter af lokale landmænd. På den måde undgås både det enorme madspild, som ofte er konsekvensen af høstning af grøntsager, der ikke bliver solgt, mens også tiden fra jord til bord er kortere.
SÅDAN BRUGER DU ØKOSKABET
Du bestiller dine varer på økoskabet.dk, og allerede fra næste dag kan du, præcis når det passer dig, hente dine friske grøntsager i dit lokale økoskab. Inde i hver af de tre økoskabe findes op til 80 skuffer med en temperatur, der sørger for at, dine varer altid holder sig lækre og friske.
Fra maj kan du finde Økoskabet på tre centrale placeringer i det Carlsberg Byen: Bag Elefanterne, Franciska Clausens Plads og Østen for Humlen.
På kortet herunder kan de finde de fremtidige placeringer af Økoskabet.