Pizzasucces fra Aarhus åbner deres første københavnske restaurant på Tapperitorvet
25. januar 2021
Indtil nu har det kun været aarhusianerne forundt at smage på de prisvindende italienske pizzaer fra Pizza Hytten, men nu kan københavnerne endelig få en bid af den autentiske sicilianske smagsoplevelse. Den Aarhus-baserede pizzakæde har nemlig slået dørene op for deres første restaurant i København på Tapperitorvet 1 i Carlsberg Byen.
I 2019 åbnede Pizza Hytten det første pizzeria i Århus, og siden da har kæden åbnet 13 restauranter i landet. Nu har den succesfulde pizzakæde bevæget sig til Sjælland og åbner den første restaurant i København torsdag den 14. januar, skriver migogkbh.dk.
Pizza Hytten er baseret på et pizzakoncept skabt af en familie fra Sicilien, som efter 25 år med egen pizzarestaurant i det sydlige Italien har bragt deres egne autentiske opskrifter med til Danmark for at give os alle en lille bid af Sicilien.
Det får beviseligt kunderne til at komme igen og igen. Vi har allerede rigtig mange stamkunder – og vi elsker det,” fortæller Angelo Zirafi, som er både familieoverhoved og overordnet ansvarlig for driften af Pizza Hytten, til migogkbh.dk.
Hvad: Pizza Hytten åbner med takeaway, så længe restriktioner opretholdes
Hvor: Tapperitorvet 1, Carlsberg Byen