Vi takker for en fantastisk Kulturnat
18. oktober 2017
Kulturnatten 2017 i Carlsberg Byen bød på både dans, musik, wrestling, bål, silent disco, historiske rundvisninger - og selvfølgelig masser øl.
Da Kulturnatten 2017 løb af stablen i Carlsberg Byen d. 13. oktober var det nye bykvarter fyldt med både store og små, som nød og deltog i aftenens mange aktiviteter.
Det vrimlede med mennesker, da Annex Bryggeriet bød på ølsmagning, da tennisboldene fløj om ørene til Super Duper Tennis i mørke, og da de store drengene wrestlede i ringen i Stødpudelageret. Også Visit Carlsbergs rundture i de gamle kældre og Kulturtårnet samlede Kulturnattens mange gæster.
Tak til alle, der kom og var med til at gøre Kulturnatten i Carlsberg Byen helt perfekt. Vi glæder os allerede til næste år!