Boulebar er tilbage i Carlsberg Byen

1. august 2017
Igen i år bringer Boulebar ægte fransk sommerstemning til et lille hjørne af Carlsberg Byen, og der er petanque, hygge og let og lækkert mad og drikke.
Petanque hos Boulebar var sidste år et stort hit i Carlsberg Byen, og nu vender de tilbage. I år handler det kort sagt om petanque, petanque, petanque  og så en lille smule pastis. Setuppet er helt enkelt: Originale franske hotdogs med merquezpølser som det eneste på menuen, en lille bar, masser af grusbaner og et par passionerede bartendere og petanqueguider.

åbningstider

Boulebar i Carlsberg Byen har åbent onsdag til torsdag kl. 14-23 og fredag til lørdag kl. 14-24 resten af sommeren (til omkring starten af september).

Petanque koster 100 kr./person uden guide og 200 kr./person med guide.

Bookning af baner er ikke muligt, men ring på tlf.: 8282 0800, hvis du vil vide mere.

Events -

Året rundt udfolder bylivet sig rundt omkring i de mange bygninger og på de mange smukke pladser i Carlsberg Byen. Der er altid spændende aktiviteter og events på vej for hele familien, så hold jer opdateret her. Events

Dit, mit og vores bykvarter -

Carlsberg Byen er et levende kvarter, hvor man bor, arbejder, hænger ud, cykler igennem, klarer sine indkøb, tager en kaffe, uddanner sig og løber en tur. Her ligger butikker op ad kontorer, og boliger op ad uddannelses- og daginstitutioner. Gå på opdagelse i det nye københavnerkvarter, som allerede er godt besøgt og befolket. Kom tæt på kvarteret