26. november 2014:
Der har været rift om billetterne til rundvisningerne i første halvår af 2015, og de er blevet revet væk. Der er derfor desværre ikke flere ledige pladser i denne omgang.
Carlsberg Byen er i rivende udvikling, og over de næste 10-15 år forvandler den gamle bryggerigrund sig til et levende bykvarter i hjertet af København. Nu har du muligheden for at komme helt tæt på byggeriet og høre mere om visionerne, når der laves åbne rundvisninger i bydelen. Rundvisningen starter i Carlsberg Byens showroom, hvor du kan se modellen over byggeriet og høre om baggrunden for den prisvindende plan for byggeriet. Turen går derefter videre ud i området, hvor du får mulighed for at høre mere om det igangværende byggeri, som bl.a. tæller en S-togsstation, forskerboliger og en professionshøjskole. Vi vil også komme forbi nogle af de mange gamle fredede bygninger, som Carlsberg Byen kan byde på.
Rundvisningen er gratis, men har begrænsede pladser
Sted: Start i Carlsberg Byen P/S’ show room, Olivia Hansen Gade 2, 1799 København V
Datoer: Den første tirsdag i hver måned
Tidspunkt: kl. 16, varighed ca. halvanden time
Tilmelding: https://billetto.dk/da/search?text=Carlsberg Byen