Tips til indretning i nybyg (som gør en kæmpe forskel)

Bor du i nybyggeri og mangler inspiration til udnyttelse af plads, skabe personlighed i splinternye rammer eller bare generelt gode indretningstips? Så se med her, hvor indretningsarkitekten Sif Steendahl Grandorf deler ud af sine allerbedste af slagsen.
Sif Steendahl Grandorfs navn og store smil er du måske stødt på i TV2-programmet Nybyggerne, eller måske i Go' Morgen Danmark, hvor hun er indretningsekspert eller også har du måske set hende på Instagram, hvor hun deler ud af nemme gør-det-selv-tips. Nu har den populære indretningsarkitekt og -ekspert kastet sine helt fantastiske evner over en prøvebolig i den fredede bygning Mineralvandsfabrikken, hvor vi netop har lanceret 20 nye og helt enestående boliger. 

I videoerne herunder kan du følge Sif Steendahl Grandorfs indretning af den 98 m2 ét-rums bolig og samtidigt få hendes tips til optimal udnyttelse af plads, og hvordan du bedst skaber personlighed i nybyggeri.

Se med herunder.

Se boligen før og efter -

Det har været essentielt for Sif at skabe både hyggelige kroge og masser af plads til ophold i indretningen af boligen. Kom med ind i boligen og hør hendes tanker bag i videoen ved at trykke her. Se Sif fortælle om tankerne bag indretningen og se boligen før og efter

Sådan får du mere plads i dit hjem -

Se med her, hvor Sif viser og fortæller om de multifunktionelle, custommade møbler, hun har bygget til boligen. Resultatet er smukke løsninger, der smelter sammen med boligen, og giver både mere plads til opbevaring og hygge. Se Sifs tips til at få mere plads i hjemmet

Sådan skaber du personlighed i nybyg -

Når man flytter ind i nybyggeri, er der mange store, hvide flader, og det kan være svært at skabe personlighed på et helt blankt kanvas. Derfor giver Sif her sine bedste (og nemme!) tips til at skabe varme, harmoni og sjæl i nybyggeri. Få Sifs bedste tips til et varmt hjem her

Her er boligerne i Mineralvandsfabrikken - 

Du finder ikke noget tilsvarende, hverken i eller uden for Carlsberg Byen: Luksuriøse boliger i to plan på toppen af den smukke, historiske industribygning forvandlet af tegnestuen Dorte Mandrup. Lyse rum, betongulve, egetræspaneler og køkkener i stål og marmor – det er på én gang råt og sjælfuldt, og det er helt uden sammenligning. Boligerne er allerede klar til indflytning nu. Se boligerne i Mineralvandsfabrikken her

Her er Sifs historie

Vil du helt tæt på indretningsdesigneren Sif Grandorf, har Politiken Native lavet et flot portræt af den autodidakte gør-det-selv-kvinde med en skabertrang udover det sædvanlige - og du kan læse om skabertrangen, opvæksten, og om at bruge hovedet med hænderne, lige her på poltiken.dk.

Et bykvarter med alt, du har brug for -

Få et overblik over kvarteret lige her: Daginstitutioner, uddannelsessteder, butikker og en guide til en dag i Carlsberg Byen. Få overblik over byen her

Boliger til salg -

I Carlsberg Byen bygger vi nye projektboliger, og i alt kommer der over 30 forskellige projekter, som løbende sættes til salg. Her kommer mange forskellige typer og størrelser boliger. Få overblikket over de forskellige boligprojekter og læs mere om boligerne her. Se boligerne

Hvordan får jeg plads til mere opbevaring i min bolig?
Sif Steendahl Grandorf guider dig til, hvordan du tænker i kubikmeter frem for kvadratmeter med multifunktionelle møbler. 

Hvordan indretter jeg i nybyg?
En nybygget lejlighed er som oftest nymalet, hvid og skarp i kanterne modsat ældre boliger, der har skæve hjørner samt brugstegn og løsninger fra tidligere ejere. Derfor kan det være en fordel, at du når du flytter i en nybygget bolig bryder det "rene" og hvide i din indretning. Gardiner og maling kan fx gøre en stor forskel ved brug af ganske få midler. Indretingsarkitekten Sif Steendahl Grandorf guider dig her på siden til hyggelig, personlig og optimal indretning i en nybygget lejlighed.