Her er Københavns højest beliggende boliger
Penthouseboligerne er solgt
Med sine 120 meter bliver Pasteurs Tårn Københavns højeste beboelsesejendom, og selvom du bor midt på Vesterbro, er det kun solen, der kan kigge ind her. Beliggenheden er centralt i Carlsberg Byen, og med Fadet og J.C. Jacobsens Have for foden af tårnet.
På øverste etage i Pasteurs Tårn kommer tre eksklusive penthouseboliger, der er helt uden sammenligning: De tre penthouseboliger på 36. etage har alle privat tagterrasse, og de indtager pladsen som Københavns højest beliggende boliger. Her giver altaner, karnapper og store vinduespartier lys hele dagen og en overvældende udsigt, man aldrig bliver træt af – og når mørket falder på, skaber byens blinkede lys en måske endnu mere storslået oplevelse.
FÅ DET, SOM DU VIL HAVE DET
Drømmer du om sildebensparket, snedkerkøkken, malede lofter eller noget helt fjerde, er det kun fantasien, der sætter grænser. De tre penthouseboliger på toppen af Pasteurs Tårn er nemlig helt ekstraordinært til salg i sin rå form, så du selv kan skabe din drømmebolig på toppen af byen.
Både tårnet og boligerne bliver altså uden sidestykke i København, og salget af de tre eksklusive penthouseboliger starter nu. Se boliger og hent brochure herunder:
Pasteurs Tårn er tegnet af den svenske tegnestue Wingårdhs. Arkitektonisk hænger tårnet tæt sammen med den øvrige bebyggelse i denne del af Carlsberg Byen, og som reference til områdets fredede bygninger i tegl har arkitekterne valgt en rødbrun facade i cortenstål.
Pasteurs Tårn rummer i alt 172 nye boliger, og salget af boligerne fra 5. etage er startet.