Her er de 4 eksklusive penthouseboliger i Carls Tårn
På toppen af det 80 meter høje Carls Tårn ligger fire eksklusive penthouseboliger på 23. etage. Her får du både en integreret altan - nogle endda to - vinduer med glas helt til gulvet, og fra din private tagterrasse kan du nyde synet over København og byens glitrende lys om aftenen.
Som noget helt eksklusivt er der i to af boligerne installeret egen elevator, der fører direkte fra din lejlighed og op til din private tagterrasse, mens der i de øvrige to er gjort klar til enten elevator eller trappe.
Flytter du ind i Carls Tårn, kommer du til at bo tæt på to af kvarterets største parker: Carl Jacobsens Have mod nordvest og den store J.C. Jacobsens Have mod sydøst. Du er også kun få minutter fra den hyggelige Bryggernes Plads, som er den største i kvarteret.